Vigtigste Musik Trommeordliste: 83 væsentlige trommeudtryk

Trommeordliste: 83 væsentlige trommeudtryk

Dit Horoskop Til I Morgen

Når du opbygger dit repertoire og dine færdigheder som trommeslager, skal du gøre dig bekendt med de musikalske udtryk, der er knyttet til instrumentet. Dette betyder at kende typer af trommer, typer musik og navne på forskellige teknikker.



Vores mest populære

Lær af de bedste

Med mere end 100 klasser kan du få nye færdigheder og frigøre dit potentiale. Gordon RamsayMadlavning I Annie LeibovitzFotografering Aaron SorkinScreenwriting Anna WintourKreativitet og lederskab deadmau5Elektronisk musikproduktion Bobbi BrownMakeup Hans ZimmerFilm Scoring Neil GaimanThe Art Of Storytelling Daniel NegreanuPoker Aaron FranklinTexas Style Bbq Misty CopelandTeknisk ballet Thomas KellerMadlavningsteknikker I: Grøntsager, pasta og ægKom igang

Gå til sektion


83 Væsentlige tromlebetingelser

Forankre dit trommeordforråd med disse nøgleord:



  1. Akustiske trommer : Også kendt som membranofoner producerer akustiske trommer lyde via vibrationer fra en membran (eller hud) trukket tæt over en ramme (undertiden kaldet en trommeskal).
  2. Agogo : En ubøjet metalklokke (eller et par klokker), der ofte vises i samba-musik.
  3. Backbeat : Udtrykket kan henvise til en stærk accent på en optimistisk tone eller et 4/4 trommemønster, der accenter slår to og fire.
  4. Batterhoved : Også kaldet en trommehud eller et resonanshoved, batterhovedet er membranen på en akustisk tromme, som en trommeslager rammer for at gøre lyde. I årtusinder blev batterhoveder lavet af dyreskind, men de fleste af nutidens trommeskind er lavet af en plastkomposit.
  5. Lejekant : Bedre kendt som en kant, dette er den del af tromlen, der forbinder membranen med trommeskallen. Trommeslagere bruger også batterhovedet til at producere lyde kaldet rim klik eller rim shots.
  6. Slagere : Et samleudtryk, der beskriver enheder, der bruges til at ramme både membranophones og idiophones. Eksempler på piskere inkluderer trommestikker, køller, stænger og stålbørster.
  7. Bodhran : En bodhran er en traditionel irsk tromme, der undertiden bruges i orkestermusik. En bodhran ligner en tamburin uden jingles. En spiller rammer den med en lille piskeris. De fleste bodhrans er stadig lavet med ægte gedeskind.
  8. Bongoer : Et par afro-cubanske trommer, hver med et enkelt hoved, som en spiller rammer med deres hænder. Bongoer findes i forskellige størrelser, men de er altid mindre og højere end congas.
  9. Cabasa : En type afrikansk ryster fremstillet ved at pakke metalkæder rundt om en trecylinder.
  10. Skuffe : En cajón (eller cajón de rumba), der stammer fra Peru, er en hul trækasse, der normalt har indvendige snarer på den ene side. En spiller sidder på cajon og rammer den med deres hænder (og lejlighedsvis piskere).
  11. Castanets : Håndholdte træidiofoner, der kommer i par. Castanetter afgiver en kliklyd, når afspilleren klikker to af dem sammen.
  12. Klassisk basstromme : En stor basstromme, der er ophængt i en ramme og ramt med håndholdte køller. Det ligner bastromlen, der findes i et standard trommesæt, men meget større i diameter.
  13. Nøgler : Claves er træpinde, der klikker sammen for at frembringe en upitched lyd. De er en grundpille i salsamusik.
  14. Congas : Congas er høje, dybtliggende trommer, der står på gulvet eller på robust krom hardware. En trommeslager spiller congas i hånden.
  15. Cowbell : En hul metalidiofon opkaldt efter en lignende enhed hang omkring halsen på nogle huskøer.
  16. Crash bækken : En type bækken, der er meget tyndere end en ride bækken og producerer en lysere, mere resonant lyd. Crash-bækkener findes i en bred vifte af størrelser, og trommeslagere bruger dem primært til accenter. På grund af deres lange henfaldstid bruges de ikke til at fastlægge måler og tempo.
  17. Øremærker : Også kendt som antikke bækkener, består crotales af en samling små cymbaler. De er en almindelig lyd i alt fra klassisk musik til 1970'ers progressive rock.
  18. Bækkener : De fleste bækkener er buede messingskiver, der findes i en bred vifte af størrelser.
  19. Bækken står : Tunge stativer af krommetal bruges til at hænge bækkener på plads på et trommesæt.
  20. Djembe : En bægerformet afrikansk tromme, som en spiller holder mellem knæene og spiller i hånden.
  21. Kontrabas tromme : To side-by-side basstrommer, som en trommeslager betjener med en kontrabasstrampedal. Den fremdrivende lyd fra en kontrabas-tromme kan bruges i enhver musikstil, men den er især populær i hårdrock og progressiv rocktraditioner.
  22. Dobbelt-takts rulle : Et rudiment, hvor en spiller rammer to gange med den ene pind, inden han rammer den anden pind.
  23. Downbeat : Den første takt i et mål for musik eller kvartnoter, der definerer tidssignaturer som 4/4.
  24. Trommeslag : Henviser til både en trommes enkelte strejke og det overordnede trommemønster, der fremdriver et stykke musik.
  25. Tromlefyldning : En forsætlig pause fra en tromlespor, der giver en overgang til et nyt mål eller et nyt afsnit. Trommeudfyld viser ofte en spillers evne på instrumentet.
  26. Trommegreb : Den specifikke teknik, en trommeslager bruger til at holde piskemaskiner som trommestikker. De primære tromlegreb er det traditionelle greb og det matchede greb (som i sig selv har tre varianter - det amerikanske greb, det tyske greb og det franske greb).
  27. Trommespor : Et gentaget trommemønster, der ændrer sig meget lidt gennem et musikafsnit.
  28. Tromlenøgle: En håndholdt metalindretning til at stramme eller løsne tromleskind.
  29. Trommehvirvel : Også kendt som en buzz-rulle, dette er en tohånds trommeteknik, der producerer kontinuerlig lyd. Trommeslagere spiller typisk tromleruller på lilletrommen.
  30. Tromle rudiment : En kort musikalsk sætning til trommer eller percussion, der træner en percussionist i grundlæggende fysiske og rytmiske teknikker. Trommesætninger danner grundlaget for mange trommelektioner for spillere med alle evner.
  31. Trommeskal : En trommeskal giver strukturen på tromlen. Skaller kan være lavet af træ, akryl eller metal.
  32. Elektroniske trommer : Trommer, der producerer lyd via digital teknologi. Elektroniske trommer består af tromlepuder, der via MIDI-teknologi er knyttet til et lydfrembringende system. Disse lyde projiceres derefter af højttalere snarere end tromlerne selv.
  33. Finger bækkener : Lille bækkener, der fastgøres til en spillers individuelle fingre.
  34. Vaniljesaus : En flam (eller flam-accent) er et trommespil, hvor en trommeslager rammer en nåde før den rammer det primære slag.
  35. Gulv tom : En dyb, lavt tom-tom tromme, der står på benene nær trommeslagerens dominerende hånd.
  36. Ganza : En uhørt metalskramler udviklet i Brasilien og populær i brasiliansk samba.
  37. Spøgelsesnoter : I trommeslag er spøgelsesnoter snare trommeslag, der spilles med lav lydstyrke.
  38. Klokkespil : En mindre version af xylofonen i vibrafonfamilien, der indeholder små metalstænger, der producerer en bestemt tonehøjde med mange overtoner.
  39. Gong : En ophængt metalskive fundet i både vestlig klassisk og østlig traditionel musik. Orkestre favoriserer især en type gong kendt som en tam-tam.
  40. guiro : En idiophone lavet af en tørret kalebas og typisk spillet ved at gnide stålbørster mod den.
  41. Håndtrommer : Trommer designet til at blive spillet med hænder i stedet for piskere.
  42. Hovedløs tamburin : En tamburin uden membran. En hovedløs tamburin producerer lyd via vibrationen i rammen og ringkloden.
  43. Hej hat : Et par bækken monteret oven på hinanden på en hi-hat-stativ. Trommeslagere rammer hi-hat-bækkener med slagere (som trommestikker) eller ved hjælp af en hi-hat-pedal.
  44. Idiofoner : Et instrument, der producerer lyd, når hele instrumentet vibrerer. Nogle idiofoner er træinstrumenter som cajon, woodblock, marimba, maracas, castanets og clave. Andre er lavet af metal som xylofon, klokkespil, crash bækkener, hi-hat, vibrafon, glockenspiel, ståltromler og cowbell.
  45. Kick tromme : En stor basstromme, der sidder på gulvet og spilles med en fodpedal (kendt som en basstromepedal eller kicktrompedal).
  46. Lugs : Metalbeslag direkte fastgjort til tromleskallen, hvorigennem spændingsstænger er gevind. En tromme kan indeholde enten rørkopper eller kejserlige knopper.
  47. Maracas : Træskakere med håndtag, der stammer fra Venezuela og forbliver populære i hele latinmusik.
  48. Marimba : Et musikinstrument ligesom en xylofon med resonatorer placeret under dens træbjælker.
  49. Mbira : Også kendt som et afrikansk tommelfingerpiano, en mbira indeholder individuelle metalnøgler, som en spiller trykker på og frigiver, hvilket får dem til at vibrere.
  50. Membranofoner : Instrumenter, der giver lyd, når en spiller rammer en tæt strakt membran. Denne kategori inkluderer pauker, basstromme, lilletromme, tamburin med hoved, tablas, bongoer, congas, timbales, djembe og ethvert instrument, der indeholder et trommehoved.
  51. Metronome : En enhed, der bruges af trommeslagere og percussionister (og alle musikere for den sags skyld) til at holde et metrisk præcist tempo, når de træner eller optræder. Metronomer kan arbejde enten ved at producere lyd eller ved at blinke lys.
  52. mridangam : Mridangam antages at være den ældste type tromme, der stadig er i brug, og indeholder to tromler - et venstre ansigt og et højre ansigt. Traditionelle mridangam-spillere anvender en blanding af mel og vand i venstre ansigt for at sænke tonen, når de spiller.
  53. Sang : En tøndeformet afrikansk tromle, der sidder på gulvet og rammes af store træpiskere.
  54. Bemærkninger : Et symbol, der angiver en enestående musikalsk lyd. De vigtigste rytmiske varigheder i trommemusik er hele noten, halvnoten, kvartnoten, den ottende tone og den sekstende tone. Avanceret rytmisk notation går meget længere og involverer tupletter, nåde og varigheder meget kortere end en sekstende tone.
  55. Orkestrale crash bækkener : Orkester- og marcherende bånd-crash-bækkener vises i håndholdte par; de producerer lyd, når en spiller glider den ene bækken forbi den anden.
  56. Paradiddle : I trommeterminologi betyder para 'enkelt slag' og diddle betyder 'dobbelt slag', og således beskriver udtrykket et klæbende mønster hvor et enkelt slag efterfølges af et dobbelt slag .
  57. Polyrytme : En passage af musik, der kombinerer to tidssignaturer. For eksempel kan en trommeslager spille et 4/4 mønster på deres sparketromme, men et 3/8 mønster på deres lukkede hi-hat og dermed etablere en polyrytme.
  58. Øv pad : En plast- eller gummipude, der bruges af trommeslagere til at øve, mens de laver en minimal mængde støj.
  59. Rack toms : Et par tom-tom trommer (undertiden kaldet en hi-tom og en lav tom) ophængt over sparketromlen. Disse producerer en højere lyd end gulvet.
  60. Kør bækken : Ridebækkenet ligger på tværs af trommesættet fra hi-hat og er en særlig stor, relativt tyk bækken med mindre resonans end andre stykker af trommesættet.
  61. Shekere : En tørret kalebas dækket med et net af perler. Oprindeligt fra Vestafrika, men også populær i latinamerikanske traditioner, producerer den lyd, når den rystes.
  62. Sidetromle : Udtrykket 'sidetromle' bruges i klassisk musik til at beskrive en lilletromme, som regel med sin snare frakoblet. Sidetromler er fremtrædende i mest moderne klassisk musik, uanset om de er en del af et standard trommesæt eller ej.
  63. Enkelt takts rulle : En simpel tromlerulle med skiftende venstre og højre håndslag.
  64. Slids tromle : En idiophone lavet af en udhulet bjælke, også kendt som en tromle.
  65. Snare : En række metaltråde, der løber langs den nederste tromlehoved på en snare tromme. Disse ledninger kan flyttes væk fra snarens nederste snarehoved via en afbryder. En snare si forbinder metal snare ledningerne til selve tromlen.
  66. Lilletromme : En lys, tredobbelt tromme, der har metaltrådetråde, der løber under det nederste tromlehoved. Typisk spiller en trommeslager deres snare med deres ikke-dominerende hånd. Større, monteret på kroppen lilletrommer er en grundpille i marcherende bandmusik.
  67. Splash bækken : En nær fætter til crash-bækkenet, men typisk tyndere og mindre resonant. Det afgiver en kort, lys lyd som lyden af ​​stænkende vand. (Bemærk, at nogle trommeslagere bruger udtrykkene crash cymbal og splash cymbal om hverandre.)
  68. Døv : En ikke-hældet brasiliansk variant på basstrommen, spillet med håndholdte slagere.
  69. Bord : Tabla er det mest almindelige percussioninstrument i traditionel indisk musik. Tablas består af to trommer: en 'mandlig tromme', der producerer en bastone og en 'kvindelig tromme', der producerer en tenortone.
  70. Talende tromme : En timeglasformet tromme med tromlehoveder i begge ender. Talende trommer får deres navn fra forestillingen om, at de kan efterligne lyde fra menneskelig tale.
  71. Tamburin : Et slaginstrument, der består af en solid, rund rammeindsats med metalskiver kendt som zills (typisk lavet af messing eller stål). De fleste tamburiner har et tromlehoved strakt over rammen; traditionelt var dette et gedeskindhoved, men moderne tamburiner har tendens til at bruge plasthoveder. Nogle spillere vælger en pandeiro, som er en nær slægtning til den traditionelle tamburin.
  72. Tempelblokke : En serie af træblokke, der er populære i klassiske ensembler.
  73. Tid : Den hastighed, hvormed et stykke musik afspilles. Tempo måles ofte i slag pr. Minut (forkortet BPM).
  74. Tenortromme : En rund tromme af medium dybde, højere end en basstromme, men lavere end en lilletromme. En trommeslager spiller det med en hammer eller en trommestok.
  75. Spændestænger : Metalskruer, der løber vinkelret på en tromleflade og hjælper med at holde tromlen stabil og i takt med en proces kendt som spænding .
  76. Timpani : Timbales er små metalramme-trommer, der monteres på et stativ og spilles med piskere. En timbale-spiller har normalt to trommer plus cowbell og måske en træblok som en del af deres kit.
  77. Tidsunderskrift : Tidsunderskrifter viser to stykker information: varigheden af ​​hvert slag i et mål for musik og antallet af slag pr. mål.
  78. Timpani : Også kendt som kedeltromler består timpanisæt af massive trommer, der står på gulvet foran afspilleren, der rammer dem med filtede køller. Timpani-tonehøjder kan justeres ved hjælp af en fodpedal, der løsner og strammer tromlehovedet.
  79. Rørformet klokke s: Pitched chimes slået med slagere.
  80. Tåge : En ujusteret idiophone, der ligner en hul kande.
  81. Upbeat : Henviser til de lige nummererede ottende toner i et mål for musik.
  82. Vibrafon : En tilpasning af en xylofon med metalstænger og en indbygget elektrisk resonator, der projicerer instrumentets lyd. En vibrafon er i det væsentlige en tilsluttet metal-marimba.
  83. Xylofon : Et slaghærdeinstrument lavet af træbjælker lagt ud som et klaver keyboard. Xylofoner spilles med tovede køller.

Vil du lære mere om musik?

Bliv en bedre musiker med MasterClass Annual Membership. Få adgang til eksklusive videolektioner, der undervises af musikalske mestre, herunder Itzhak Perlman, Herbie Hancock, Tom Morello og mere.

Usher underviser i kunsten Christina Aguilera lærer at synge Reba McEntire Underviser countrymusik deadmau5 Underviser elektronisk musikproduktion

Caloria Calculator